Ompolstring af Sofa & Stol i Læder

ompolstring-af-laeder-hyndeskraedderen

Ombetrækning i læder af sofa eller stol

Med nyt skræddersyet  kvalitetslæder kan du trygt overlade din læderpolstring til os; vi værner om vores arbejde og møblets oprindelige udtryk og læderombetrækning efter originale metoder. Vi kender alle de danske klassikere og ombetrækker både designmøbler og ompolstrer møbler uden navn. Har møblet værdi for dig, har det værdi for os. Vores mangeårige erfaring med møbelpolstring gør os til specialister i ombetrækning af alle typer af møbler, og vi leverer altid et kompromisløst resultat, der er det oprindelige udtryk værdigt.

Få dit møbel afhentet i København

Vi kan også tilbyde at hente og bringe møblet på din adresse. For at lette ekspeditionen er det en god idé at sende billeder af møblet, samt tage de indvendige mål til hynder. Dette gøres ved at måle længde, bredde og dybde. Det er også en god ide at skrive hvilke ønsker du har til materialet.
Skriv til os på salg@hyndeskraedderen.dk.

Eller ring på Tlf. 44 91 30 13

LÆDER

Lædertyper:

Der findes tre forskellige typer læder. Hver type har sine fordele. Det er vigtigt at sætte sig ind i hvad, man har brug for, før man vælger sin type læder. Vi har her  et kort overblik over, hvad man kan forvente af de forskellige typer. Vi har rigtig mange forskellige lædertyper som man selvfølgelig kan se i vores butik.

Anilin:

Anilinlæder er karakteriseret ved det behagelige touch og den naturlige overflade. Flot anilinlæder kræver en meget høj kvalitet af råhuder. Kun 5% af alle råhuder kan leve op til dette krav. Anilinlæder er gennemfarvet og overfladen er som udgangspunkt ganske nøgen. I nogle tilfælde har læderet dog fået en let, smudsafvisende overfladebehandling i form af en tynd imprægnering. Dette forandrer dog ikke på nogen måde læderets natur. Alle naturmærker vil være synlige på huden, hvilket samtidig betyder, at huden fortsat ånder. Dette bidrager i høj grad til læderets komfort og eksklusivitet.

Semianilin:

Semianilin er fuldnarvet læder, der har fået en let overfladefinish. Denne behandling gør læderet mere modstandsdygtigt og nemmere af vedligeholde. Samtidig beholder læderet sin gode siddekomfort. Fordelen ved semianilin er, at det kombinerer det naturlige look, som kendetegner anilinlæder, med en god holdbarhed og en nemmere vedligeholdelse. Semianilin tåler hårdt slid og er knap så modtagelig over for fedtstoffer og lys som anilin. 10-15% af alle råhuder lever op til kravene til semianilinhuder.

Dækfarvet:

Dækfarvet læder er gennemfarvet og i modsætning til både anilin og semianilin overfladebehandlet. Dækfarvet læder er normalt også enten slebet eller printet . Dette medfører, at kun meget få naturmærker kan ses på overfladen. Fordelen ved dækfarvet læder er, at det er robust og meget holdbart samt yderst nemt at vedligeholde. Dette gør dækfarvet læder særdeles velegnet til alle typer møbler samt til institutionsbrug. Dækfarvet læder kan være blødt og behageligt, men siddekomforten vil dog aldrig blive helt den samme som ved anilin og semianilin læder. Op mod 80% af råhuderne anvendes til dækfarvet læder.

Send os et billede af dit møbel
og vi kan give en pris