Vedligeholdelse Af Læder
Vores læder er færdigbehandlet fra leverandør. Al nødvendig finish er tilsat og ingen plejemidler skal tilføres møblerne, inden de tages i brug. Vores bedste råd i forbindelse med vedligeholdelse af lædermøbler er, at de bliver støvsuget med blød børste jævnligt. Således bliver læderets overflade holdt ren og fri for snavs.
Forskellige lædertyer kræver forskellige produkter til dyb rens. Hvis du er i tvivl om, hvilken type læder, der er på dit møbel, så er du velkommen til at tage det med ind til os, så kan vi vejlede dig i forhold til den korrekte pleje.
Læderet kan med tiden have brug for næring i form af læderfedt.
Vigtigt om lædermøbler: Placer aldrig lædermøbler i direkte sollys eller op ad en radiator. Farven kan falme, og læderet kan udtørre. Undgå brug af rengøringsmidler. Brug af diverse plejemidler er på eget ansvar. Undgå skarpe genstande.