Anilin Lædertyper
Vegetal
Elegant, smukt og naturligt anilin læder, som lever og ånder. Vegetal er fuldnarvet vegetabilsk garvet læder, fremstillet af de bedste europæiske råvarer. Vegetal er kendetegnet ved det behagelige ” touch” og den naturlige overflade. Huderne får hurtigt patina og bliver mørkere i brug. Farveforskelle i huderne må påregnes.
Vegetal tilbydes i 3 farver.
Elegance
Fuldnarvet naturlæder med et smukt og eksklusivt look. Elegance er ren anilin og fremstillet af kun de fineste råvarer. Huderne er kromgarvede, men vegetabilsk eftergarvede, hvorved der opnås en større fasthed i læderet.
Et unikt læder af højeste kvalitet. Farveforskelle i huderne må påregnes.
Elegance tilbydes i 3 farver.
Prolence
Fuldnarvet læder fremstillet af europæiske oksehuder. Læderet er kendetegnet ved det lækre anilin touch og optimal siddekomfort. Prolence er velegnet til eksklusive og unikke møbler, hvor komfort og elegance er i højsædet. Farveforskelle i huderne må påregnes. Prolence tilbydes i 6 farver.